Specialtandpleje
Specialtandpleje er et specialiseret tandplejetilbud til børn og voksne med så store funktionsnedsættelser, at de ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud.
Hvad er specialtandpleje?
Specialtandpleje er et specialiseret tandplejetilbud til børn og voksne med så store funktionsnedsættelser, at de ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud hos praktiserende tandlæger, omsorgstandplejen eller børnetandplejen.
Behandlinger i specialtandplejen
I specialtandplejen har man krav på at få samme behandlingsformer, som kommunal børne- og ungetandpleje eller private tandlægepraksisser tilbyder.
Behandlingerne i specialtandplejen omfatter primært nødvendige istandsættelser af tandsættet. Læs mere om behandlingerne i specialtandplejen.
Hvor kan man blive behandlet og hvem foretager behandlingen?
Specialtandpleje tilbydes på de kommunale tandklinikker i Hobro og Hadsund. Behandlingen udføres af personale fra den kommunale tandpleje. Der kan ved behov tilbydes behandlinger i narkose i specialtandplejen, Aalborg Kommune eller Region Midtjylland. Henvisning hertil foretages af den kommunale tandpleje.
Du kan også læse om Specialtandpleje på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside.
Den væsentligste lovgivning vedr. specialtandpleje er:
- Bekendtgørelse af Sundhedsloven
- Bekendtgørelse om tandpleje
- Sundhedsstyrelsens vejledning om: ‘Omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje’