Omsorgstandpleje

Behandlinger i omsorgstandplejen.

Behandlinger

Omsorgstandplejen er:

  • forebyggende og vedligeholdende
  • efter behov: behandling af henholdende eller af palliativ karakter
  • behandling baseret på realistiske behandlingsbehov
  • opsøgende og regelmæssige undersøgelser,

og fordelene for borgeren ved behandling skal klart overstige ulemperne.

Behandlingerne i omsorgstandplejen
De mest almindelige behandlinger i omsorgstandplejen er: undersøgelse, tandrensning, fyldninger, protesekorrektioner, protesereparationer og tandudtrækninger.

Behandlingsmæssigt omfatter omsorgstandplejen derfor kun nødvendige istandsættelser af tandsættet. Og i det omfang behandlingen ydes i borgerens private hjem, er mulighederne begrænsede.

Hvor kan man blive behandlet og hvem foretager behandlingen?
Behandlingen ydes oftest i borgerens private hjem. Behandlingen kan også foregå på en af kommunens tandklinikker i Hobro eller Hadsund, som er indrettet med handicapvenlige adgangsforhold med mulighed for behandling i egen kørestol. Behandlingen udføres som udgangspunkt af personale fra Mariagerfjord Kommunale Tandpleje.

Der er pr. 1. januar 2018 igen indført fritvalgsordning for omsorgstandpleje. Læs mere i ‘Bekendtgørelse om tandpleje’ (BEK nr 1658 af 22/12/2017).

Alle behandlinger i omsorgstandplejen udføres med særlig hensyntagen til, at patienterne behandles i deres egne omgivelser uden for klinik, at de typisk aldersmæssigt vil være ældre / gamle, og at de ofte ikke vil være fuldt normalt fungerende enten fysisk og/eller psykisk.

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål om behandlingerne i omsorgstandplejen kan du kontakte Mariagerfjord Kommunale Tandpleje på tlf. 97 11 52 31.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Tandplejeinformations nyhedsbrev

Brevkasse

'Spørg Johan' og få svar.